Virksomhedens sociale ansvar

Virksomhedens sociale ansvarlighed

Lexmark International, Inc.’s aktiviteter vedr. virksomhedens sociale ansvarlighed (Corporate Social Responsibility – CSR) styres grundlæggende af Lexmarks vision og værdier – hjørnestenen i den virksomhedskarakter, vi har opbygget hos Lexmark. For flere informationer kan du besøge Lexmarks side om visioner og værdier.

Lexmark er forpligtet til at optræde som en social ansvarlig virksomhed i vores globale samfund. Det betyder, at vi til fulde overholder lovene, reglerne og bestemmelserne i de lande, hvor vi opererer. Det betyder også, at vi vil gå videre ved vedvarende at evaluere vores virksomhedspraksisser ved brug af bæredygtighedsprincippet.

Inderst inde indebærer bæredygtighed ønsket om at bevare en balance mellem de økonomiske, miljømæssige og sociale behov i vores verden i dag uden at gå på kompromis med mulighederne for fremtidige generationer. Vi ønsker, at Lexmark altid forbindes med respekt for menneskerettigheder, sikre arbejdsbetingelser og miljømæssige sunde virksomhedspraksisser – fra vores egen organisation og fra dem, vi samarbejder med.

Følgende fokusområder fungerer som støtter i vores overordnede forpligtelse til social ansvarlighed.

Samfundsinvolvering
Lexmark stræber efter at forstå og respektere de kulturelle værdier og love, uanset hvor vi opererer. Lexmark støtter aktivt vigtige initiativer i de samfund, hvor vores medarbejdere bor og arbejder. Denne forpligtelse er synlig i form af ydelse af økonomisk støtte og støtte med udstyr og frivillige. Hvor det er muligt, har vi også programmer, der opmuntrer vores medarbejdere til at støtte initiativer, der er vigtige for dem.

Virksomhedsledelse og etik
Lexmark har omfattende etiske og virksomhedsledelsesmæssige strukturer. Disse omfatter, men er ikke begrænsede, direktionen, bestyrelsen samt virksomhedens vedtægter.  Vi kommunikerer og håndhæver aktivt en detaljeret Code of Business Conduct (virksomhedens adfærdskodeks) for alle medarbejdere over hele verden og har adskillige kommunikationskanaler, hvor medarbejdere, efter lokal lovgivning, kan rapportere mulige kodeksovertrædelser. For flere informationer kan du besøge Lexmarks side om virksomhedens ledelse.

Forskellighed
Lexmark stræber efter at værdsætte og respektere de individuelle forskelle mellem vores medarbejdere, kunder og forretningspartnere og er forpligtet til at opnå forskellighed i vores globale medarbejderstab. Vi tror på, at en forskelligartet medarbejderstab giver medarbejderne en bedre arbejdsplads – og vores virksomhed et par konkurrencemæssige fordele. Virksomheden søger og implementerer programmer, der er designet til at fremme gensidig respekt og opnåelse af personlig succes, ved at hver enkelt stræber efter at nå deres fulde potentiale. For flere informationer kan du besøge Lexmarks side om forskellighed.  
 
Miljømæssig ansvarlighed
Lexmark arbejder omhyggeligt på at udvikle og implementere industriførende, miljømæssige praksisser, som ikke kun er relateret til vores produkter, men også til alt, hvad vi foretager os, overalt i verden. Vi fokuserer disse anstrengelser gennem Lexmarks miljøprogram (LEP), der har tre hovedfokusområder:

  • Den måde hvorpå vi udvikler vores produkter og serviceydelser,
  • Den måde hvorpå vi administrerer ressourcer, og
  • Den måde, hvorpå vi lever og arbejder.

For flere informationer kan du besøge Lexmarks side om miljømæssig sundhed og sikkerhed.

Sundhed og sikkerhed
Lexmark støtter princippet om, at kvaliteten af produkterne og serviceydelserne, produktionens ensartethed og arbejdernes moral forbedres ved et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Lexmark vedligeholder sundheds- og sikkerhedsprogrammer på vores virksomheder over hele verden og hjælper vores leverandører i første række med at udvikle programmer, der er relevante for deres faciliteter. For flere informationer kan du besøge Lexmarks side om miljømæssig sundhed og sikkerhed.

Menneskerettigheder og arbejdsvilkår
Lexmark er forpligtet til at opretholde menneskerettigheder for ansatte og at behandle dem med værdighed og respekt, som dette opfattes af det internationale samfund. Virksomhedens forpligtelse inkluderer overholdelse og anerkendelse af, at det er vigtigt at anerkende standarder mht. frit valgt ansættelse, børnearbejde, diskrimination, grov eller umenneskelig behandling, mindsteløn, arbejdstid og foreningsfrihed. For flere informationer kan du besøge Lexmarks side om menneskerettigheder.

Leverandørkrav
Lexmark samarbejder med vores leverandører for at hjælpe dem med at behandle deres medarbejderstab fair og med værdighed og respekt, opretholde sikre arbejdsbetingelser og lede fremstillingsaktiviteter på en miljømæssig sikker og ansvarlig måde.  Som en del af disse bestræbelser administrerer vi aktivt en Code of Conduct (adfærdskodeks) for leverandører. 

Denne erklæring og de principper den er baseret på, er udviklet med hjælp fra mange kilder, herunder, men ikke begrænset til, Global Reporting Initiative’s Sustainability Reporting Guidelines, the Electronic Industry Code of Conduct og Forenede Nationers Global Compact.

Foruden overholdelse af de ovennævnte krav og standarder tolererer Lexmark ikke repressalier mod nogen, der i god tro gennem de relevante kanaler rapporterer en mulig overtrædelse af nogen bestemmelse i ovenstående erklæring. For flere informationer kan du besøge Lexmarks side om etik.

Erklæring om virksomhedens sociale ansvarlighed (840 KB)

 

Copyright © 2010 Lexmark International, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Lexmark Danmark - Birkerød Kongevej 150B 1. th - 3460 Birkerød -
Telefon +45 45 99 88 88 - Fax +45 45 82 55 12