Virksomhedsoversigt

Virksomhedsoversigt

En global teknologivirksomhed, der er stolt af dens historie og med en lys fremtid

Lexmark International, Inc. (NYSE: LXK) gør det nemmere for virksomheder og forbrugere at flytte informationer mellem den digitale verden og papirverdenen. Ved at gøre dette viser vi vejen med en enkel vision: Customers For Life. For at opnå vores kunders loyalitet skal vi lytte til dem, forudse deres behov og reagere for i deres øjne at skabe værdi.

Siden vores start i 1991 – som en aflægger af IBM – er Lexmark blevet en førende udvikler, producent og leverandør af udskrivnings- og billedløsninger til virksomheder og hjem. Lexmarks produkter omfatter laserprintere, inkjetprintere, multifunktionsenheder, matrixprintere og tilhørende tilbehør, tjenesteydelser og løsninger.

Lexmark havde i 2007 indtægter på 5 milliarder dollars. Indtægter, der stammer fra internationalt salg og eksport fra USA, udgør halvdelen af virksomhedens konsoliderede indtægter. Europa tegner sig for ca. to tredjedele af det internationale salg. Lexmarks produkter sælges i mere end 150 lande i Nord- og Sydamerika, Europa, Mellemøsten, Asien, Stillehavsområdet og Caribien.

Det distribuerede outputmarked vokser og repræsenterer attraktive vækstmuligheder. Lexmark har unikke styrker på dette marked, og vi fortsætter med at styrke vores konkurrencemæssige placering gennem strategiske investeringer for at søge efter disse værkstmuligheder.

De markedstendenser, der styrer den langvarige vækst i distribueret udskrivning, omfatter:
» Fortsat forbedring i pris/ydelsesforhold,
» Fortsat konvergens i teknologi mellem printere, scannere, kopimaskiner og faxmaskiner til enkelte, integrerede All-in-One enheder,
» Fremskridt med hensyn til digital fotografering styrer muligheden for at udskrive digitale billeder på distribuerede outputenheder,
» Forøget anvendelse af farveoutput i virksomheder samt
» Forbedringer ved flytning af elektroniske informationer, som betyder, at flere sider skal udskrives af brugerne, når og hvor det er praktisk at gøre dette.

Som et resultat af disse markedstendenser har Lexmark vækstmulighederne for low end-mono laserprintere, farvelasere, All-in-One lasere, All-in-One fotoenheder og 4-i-1 inkjetprintere til virksomheder.

Lexmarks overordnede strategi til at udnytte disse vækstmuligheder er tredelt:
» Forøge vores produktsegmenter,
» Forøge indtrængning i markedssegmenter samt
» Yderligere at udvikle mærkeopmærksomhed og mærkepositionering.

Vi mener, vi har unikke konkurrencemæssige styrker, der understøtter vores vækst:
» Lexmark er den eneste store spiller i branchen, der udelukkende er fokuseret på distribueret output,
» Vores vertikale teknologiintegration, der historisk har gjort det muligt for os at påvirke omkostnings- og prisydelse samt
» Vores store branche account teams og forhandlercentrerede forbrugerteams, der påvirker kunders opmærksomhed og fleksibilitet.

Disse styrker har ført til vores placering som nr. 370 på 2005 Fortune 500 listen, vores optagelse på Fortunes "Most Admired Companies" liste og vores anerkendelse i 2005 fra "Industry Week" som en af dets amerikanske top 50 producenter. Herudover modtog vi i 2005 anerkendelse for vores nye produkter fra testlaboratorierne hos bl.a. PC World, PC Magazine, CNET, Better Buys for Business og Buyers Laboratory.

Ved at kombinere kundeindsigt med innovativ teknologi kan vi skabe løsninger, der gør det nemmere at få tingene udført

Lexmark er fokuseret i to hovedmarkedssegmenter.

Det første er virksomhedsmarkedet. Dette var Lexmarks originale fokus, da vi i 1991 blev udskilt fra IBM. I 2006 repræsenterede dette marked ca. 56 procent af Lexmarks indtægter. Til virksomhedsmarkedet er Lexmarks produkter baseret på vores laserteknologi. Vi sælger primært vores laserprodukter gennem vores store account salgsteams. Denne salgsindsats er fokuseret på kunder, der befinder sig i seks specifikke brancher: finans, serviceydelser, detailhandel, produktion, sundhed samt den offentlige sektor. Vores brancheteams er eksperter i de grundlæggende output- og papirprocesser, der findes i hvert af disse branchesegmenter. Gennem de seneste mange år har vores forretning i hver branche flyttet sig fra blot at sælge produkter til at omfatte udskriftscentrerede workflow-løsninger og -tjenesteydelser, der løser specifikke papirintensive procesproblemer i disse brancher. Vi hjælper vores kunder med at nedsætte omkostninger, reducere cyklustid og forbedre produktiviteten. Dette gør det muligt for Lexmark at tilbyde unik værdi til disse branchekunder og differentiere os fra konkurrenterne som en del af vores markedstilgang, kendt som 'Print, Move, Manage'.

Det andet er forbrugermarkedet, hvor vi startede i midten af 1990'erne, og som bidrog med ca. 44 procent af Lexmarks 2006 indtægter. På forbrugermarkedet er produkter baseret på vores inkjetteknologi. Vores strategi for forbrugermarkedet er opbygget for at tilbyde højkvalitets, konkurrencedygtigt prissatte produkter, der giver kunder og virksomheder fremragende værdi, og som primært sælges gennem detailkanaler. Det er en kombination af innovativ teknologi og kundeindsigt, der differentierer Lexmark fra dets konkurrenter. Lexmark udnytter denne unikke tilgang til at skabe udskrivningsløsninger, der gør det lettere for forbrugere og ejere af små virksomheder at oprette, dele og administrere informationer og billeder.

Vi er ansvarlige for de lokalsamfund, som vi bor og arbejder i, miljøet og også for verdenssamfundet.

Lexmark er forpligtet til at optræde som en social ansvarlig virksomhed i vores globale samfund. Det betyder, at vi til fulde overholder lovene, reglerne og bestemmelserne i de lande, hvor vi opererer.

Det betyder også, at Lexmark vil gå længere ved løbende at evaluere vores forretningsmetoder med princippet om bæredygtighed, balancere økonomiske, miljømæssige og sociale behov for vores verden idag uden at gå på kompromis med mulighederne for fremtidige generationer.

Vi ønsker, at Lexmark altid forbindes med respekt for menneskerettigheder, sikre arbejdsbetingelser og miljømæssige sunde virksomhedspraksisser – fra vores egen organisation og fra dem vi samarbejder med.

 

Copyright © 2010 Lexmark International, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Lexmark Danmark - Birkerød Kongevej 150B 1. th - 3460 Birkerød -
Telefon +45 45 99 88 88 - Fax +45 45 82 55 12