|
Selv om WEEE direktivet kun gælder bortskaffelse af udstyr og maskinel (herunder printere), har Lexmark igennem mange år tilbudt returprogrammer for returnering af tomme tonerkassetter og blækpatroner, så kunderne kan komme af med affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde. For miljøets skyld og for at effektivisere vore genbrugsprocesser, opfordrer vi ligeledes kunderne til ikke at returnere de tomme patroner/kassetter sammen med deres kasserede printere, men til at sende dem til os separat.
Lexmarks returprogrammer er forskellige fra land til land; de er både afhængige af de enkelte regeringers fortolkning af WEEE direktivet og af de services Lexmark tilbyder i det enkelte land. Kontakt venligst Lexmark Danmark for nærmere oplysninger.
|