Pressemeddelser |
| Nye Lexmark-printere optimerer effektiviteten | ||
| Printervirksomheden Lexmark lancerer i dag en række monolaser- og multifunktionsprintere fra den nye printerserie 650, der primært henvender sig til virksomheder, der ønsker at effektivisere på den miljørigtige måde. | ||
| Birkerød - 27/01/2009 | ||
|
I Lexmarks nye printerserie, der består af monolaserprintere og multifunktionsprintere, er nøgleordene produktivitet og miljø. De nye printere giver kunderne mulighed for både at optimere interne processer og arbejdsgange og samtidig spare penge og skåne miljøet.
”Vi er naturligvis meget begejstrede for at kunne præsentere denne nye printerserie, der optimerer og forbedrer vores skræddersyede løsninger, så vi i endnu højere grad kan imødekomme vores kunders ønsker og behov,” siger administrerende direktør Carsten Ottosen, Lexmark Danmark.
Grønne printere Som en essentiel del af Lexmarks forretningsstrategi er 650-serien designet med miljøet i tankerne, og den er derfor udstyret med en række funktioner, der tager hensyn til miljøet. Funktioner som indbygget tosidet print, der nedsætter papirforbruget, Eco-Mode, der reducerer strømforbruget samt Quiet Mode, der minimerer lyden fra printeren. Serien indbefatter også best-in-class tonerydeevne med mulighed for at benytte Lexmarks tonerkassetter med ekstra høj kapacitet, der printer op til 36.000 sider – hvilket betyder langt færre tonerkassetter og dermed en reducering af pris per printede side. Derudover tilbyder Lexmark også et års servicegaranti på samtlige printere i serien.
650-serien er desuden udstyret med diverse sikkerhedsforanstaltninger, lige fra netværkssikkerhed til restriktioner på brugeradgangen, der hjælper kunderne med proaktivt at spore og identificere potentielle risici og samtidig beskytter fortrolig information mod fremmede øjne.
Prisvindende løsninger Den nye printerfamilie fra Lexmark består af to forskellige modeller: X650-serien: Multifunktionsprintere (MFP) og T650-serien: Monolaserprintere.
”Vi ser et stigende behov for, at printere skal kunne håndtere forskellige funktioner: De skal kunne scanne, faxe, kopiere og printe, og til en arbejdsgruppe med mange forskellige behov er en af X650-seriens monolaserprintere en ideel afdelingsprinter. Printerens størrelse og pris betyder, at der hverken skal ryddes gulvplads eller pengekasser,” siger administrerende direktør Carsten Ottosen, Lexmark Danmark.
Alle printerne i X650-serien er udstyret med indbygget tosidet printfunktion og Embedded Solutions framework, som tilbyder ubegrænset dansk support til Lexmarks store udvalg af virksomhedsløsninger. Printere fra X650-serien har desuden Lexmarks indbyggede og prisvindende e-Task farve-touchscreen, der gør det nemmere at udføre ellers besværlige opgaver – med bare ét klik. Individuelle brugere kan endda personliggøre deres egen e-Taskskærm med den nye MyMFP-løsning.
Flere papirtyper end konkurrenterne T650-serien henvender sig til kunder, der arbejder med mange forskellige papirtyper, og som sætter pris på et lavt støjniveau.
”Papirhåndtering er ikke et problem med T650-serien, da printerne klarer flere papirtyper end andre printere i den prisklasse. Seriens Quiet Mode-funktion sikrer et roligt arbejdsmiljø og gør derfor serien til en af de mest støjsvage i den kategori,” siger administrerende direktør Carsten Ottosen, Lexmark Danmark.
For at optimere printerens ydeevne er flere af printerne i T650-serien udstyret med funktioner, der identificerer størrelsen og kompleksiteten af printjob, så man kan beregne den samlede printtid.
Fakta om X650-serien
X651de og X652de
9.999-11.295 kr. ekskl. moms (vejl. pris)
Lexmark X654de og X656dte
16.295-19.726 kr. ekskl. moms (vejl. pris)
Lexmark X658dme, X658dfe, X658dtme og X658dtfe
24.995-26.945 kr. ekskl. moms (vejl. pris)
Fakta om T650-serien
Lexmark T650n, T650dn og T650dtn
4.545-7-145 kr. ekskl. moms (vejl. pris)
Lexmark T652n, T652dn and T652dtn
5.895-8.995 kr. ekskl. moms (vejl. pris)
Lexmark T654n, T654dn and T654dtn
7.145-10.395 kr. ekskl. moms (vejl. pris)
Yderligere information Lexmark Danmark Carsten Ottosen, administrerende direktør Telefon: 45 99 88 30 E-mail: ottosen@lexmark.dk
Lexmark Danmark Anne Nedergaard, marketingchef Telefon: 45 99 88 65 E-mail: anne.nedergaard@lexmark.dk
Om Lexmark Lexmark Danmark er placeret i Birkerød, hvorfra man servicerer og markedsfører Lexmarks produkter over for storkunder, forhandlere samt detailhandelen. Alle Lexmarks produkter er udviklet, så de lever op til danske krav, og produkterne støtter i fuldt omfang det danske sprog. Lexmark leverer og tilbyder en bred vifte af printerprodukter, it-løsninger og services til virksomheder og private kunder i mere end 150 lande. I 2008 havde Lexmark en omsætning på 4,5 mia. dollars. |
||
|
