Profiler af ledelsen |
| Paul Rooke, Bestyrelsesformand og administrerende direktør |
Tidligere var Rooke viceadministrerende direktør for Lexmark og fungerede som præsident for den tidligere Imaging Solutions Division (ISD) fra juli 2007 til oktober 2010. I den rolle var han ansvarlig for at imødekomme behovene hos Lexmarks kunder verden over for inkjetprintere, alt-i-én-produkter og relaterede forbrugsstoffer og support, herunder udvikling, produktion, marketing og salg.
Fra december 1999 til juli 2007 var Rooke præsident for Lexmarks tidligere Printing Solutions and Services Division (PS&SD). I den rolle var han ansvarlig for at levere produkter, forbrugsstoffer, software, løsninger og services til Lexmarks erhvervskunder verden over.
Rooke blev en del af Lexmark ved virksomhedens etablering i 1991 og har haft forskellige ledelsesopgaver, herunder som præsident for Lexmarks ansvarlige afdeling for distribution af forbrugsstoffer til hele verden samt vicepræsident for international marketing og salg til USA i ISD (den tidligere Consumer Printer Division).
Rooke begyndte sin karriere i 1980 som produktionstekniker hos IBM. I 1984 kom han til IBMs Lexington, Ky.-afdeling som chef for automatiseringen af Wheelprinter. Han arbejdede i en række forskellige hverv for IBM, herunder leder af omkostningsteknik, produktplanlægning og som assistent for vicepræsidenten for Systems Printer Division. Rooke har en bachelorgrad i maskinteknik fra University of Michigan og en mastergrad i forretningsadministration fra University of Kentucky. |

Paul Rooke er bestyrelsesformand og administrerende direktør for Lexmark International, Inc. Han blev formand for Lexmarks bestyrelse i april 2011 efter at være blevet udnævnt til præsident og administrerende direktør og valgt til bestyrelsen i oktober 2010.